Eros Hippios e.Sirius Hippios og Eria Levade (helbror til føllet Europa Hippios som vi har fået i år ;o)) er kommet hjem fra tilridning.
Eros ejes af Anja og Line og har været i tilridning hos Matilde True. Matilde har gjort et fantastisk flot stykke arbejde og Eros har opført sig eksemplarisk, så både opdrætter og ejer er MEGET stolt og glade for at se Line på ryggen af ham.
Eros er 3år i år og fik for under 2 måneder siden sadel og rytter på for første gang. Nu kan Line (på 11år) både skridte, trave og galopere ham rundt på ridebanen, mens han ikke slår fra et splitsekund, lytter og forsøger at gøre alt Line beder ham om.
Line der ellers kun har redet sin islænder "Tibra" et par gange om ugen det sidste halve års tid, er stolt som en pave og er næsten ikke til at hive ned fra ryggen af Eros igen ;o) Jo de to skal vi nok komme til at se mere til i fremtiden :o)