Fantastiske franske springponyer
I forbindelse med vores tur til World Equestian Games i Frankrig, slog vi et smut omkring den franske pony kåring og championatsfinaler. Vi havde desværre kun en enkelt dag, men nåede da at se finalen for de 7-års ponyer i spring. 135cm.....hmmmm det var ikke så lavt endda...hold fest de kan springe :o) Er faktisk mere imponeret af disse ponyer end hestene til VM, der i forhold til deres højde jo nærmest springer samme højde, men hvor hestene rides af proffessionelle, rides ponyerne primært af børn og unge amatører.
Der var kun få helt fejlfrie, men banen var også af en meget høj sværhedsgrad med næsten alle forhindringer på max højde. Vildt at tænke sig, at EM for ponyer i spring rides på 140cm og disse ponyer alle var 7-års. De fleste var Franske Sportsponyer, mere end halvdelen NF krydsninger, desuden var der rigtig mange og gode connemara ponyer og også nogle renblods NF ponyer og alle sprang de huse :o)
Fed oplevelse :o)